Elektrikerfaget står ved et afgørende vendepunkt. I takt med at samfundet gennemgår en hastig teknologisk og grøn omstilling, forandres også kravene til de fagfolk, der designer, installerer og vedligeholder vores elektriske systemer. Fremtidens elektriker i Sorø er langt mere end en håndværker, der trækker kabler og monterer stikkontakter – det er en teknisk ekspert, der navigerer i krydsfeltet mellem traditionelt elarbejde, digitale teknologier og bæredygtige energiløsninger. Denne transformation af faget skaber nye muligheder og udfordringer, samtidig med at det grundlæggende fokus på sikkerhed og kvalitet forbliver konstant.
Denne artikel udforsker, hvordan elektrikerfaget udvikler sig i mødet med tre dominerende trends: den grønne omstilling, digitaliseringen af bygninger og infrastruktur, samt ændringer i kompetencekrav og arbejdsprocesser. Fra solcelleanlæg og elbilsopladere til intelligente bygningsstyringssystemer og Internet of Things – fremtidens elektriker må beherske et stadig bredere spektrum af teknologier for at forblive relevant og værdiskabende i en branche i hastig forandring.
Den grønne omstilling – elektricitetens nye tidsalder
Elektricitet står centralt i den globale indsats for at reducere CO2-udledninger og bekæmpe klimaforandringer. Elektrificeringen af transport, opvarmning og industriprocesser, kombineret med overgangen til vedvarende energikilder, skaber en ny æra for elektriske systemer – og dermed også for elektrikere.
Vedvarende energi, særligt solcelleanlæg, er blevet et markant vækstområde for elektrikere. Installation af solcellesystemer kræver specialiseret viden om jævnstrøm, inverterteknologi, nettilslutning og komplekse reguleringer. Moderne solcelleanlæg integreres ofte med batterisystemer, intelligent styring og bygningens øvrige elinstallation, hvilket øger kompleksiteten og stiller højere krav til elektrikerens tekniske viden. I takt med at solceller bliver standard i nybyggeri og renovering, bliver denne ekspertise en kernekompetence snarere end en nichespecialisering.
Elbilsopladning repræsenterer et andet betydeligt vækstområde. Elektrificering af transportsektor kræver en massiv udbygning af ladeinfrastruktur – fra simple hjemmeladere til avancerede lynladeanlæg. Elektrikere spiller en afgørende rolle i denne transformation, som de fagfolk der installerer, konfigurerer og vedligeholder denne infrastruktur. Moderne ladeløsninger omfatter ikke blot strømforsyning, men også intelligent styring, lastbalancering, betalingssystemer og netværksforbindelse. Elektrikeren må derfor forstå ikke bare de elektriske aspekter, men også IT-systemer, kommunikationsprotokoller og brugergrænseflader.
Intelligent energistyring bliver stadig vigtigere i takt med, at energisystemet bliver mere decentralt og variabelt. Fremtidens elektriker installerer og konfigurerer systemer, der automatisk optimerer energiforbruget baseret på faktorer som energipriser, vejrforhold, forbrugsmønstre og tilgængelighed af vedvarende energi. Dette kan omfatte batterisystemer til energilagring, styring af fleksible belastninger som varmepumper og elbiler, og integration med energimarkedet gennem aggregatorer eller virtuelle kraftværker. For elektrikeren betyder dette en bevægelse fra simpel installation til mere komplekse systemintegrationsopgaver.
Energieffektivitet forbliver en hjørnesten i den grønne omstilling, og elektrikeren spiller en central rolle i at optimere bygningers og industrielle processers energiforbrug. Dette omfatter installation af energieffektive belysningssystemer, motordrev med variabel hastighed, intelligent styring af HVAC-systemer (varme, ventilation og aircondition), og implementering af energiovervågnings- og styringssystemer. Fremtidens elektriker må have dyb forståelse for energieffektivitetsprincipper og kunne rådgive kunder om optimale løsninger, der balancerer investeringsomkostninger med langsigtede besparelser.
Bæredygtige materialer og cirkulære principper vinder også indpas i elektrikerfaget. Dette omfatter brug af halogenfri kabler, genanvendelige installationskomponenter, og design med henblik på fremtidig adskillelse og genanvendelse. Livscyklusvurderinger bliver en vigtigere del af projekteringen, hvor miljøpåvirkningen af forskellige løsninger vurderes fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse. Elektrikeren må derfor have kendskab til materialers miljøegenskaber og være opdateret på de nyeste bæredygtige alternativer inden for branchen.
Digitaliseringen af bygninger og infrastruktur
Parallelt med den grønne omstilling gennemgår bygninger og infrastruktur en digitaliseringsproces, der fundamentalt ændrer måden, elektriske systemer designes, installeres og vedligeholdes på. Elektrikeren bevæger sig fra primært at håndtere strømforsyning til også at være ekspert i datanetværk, sensorer og intelligente styringssystemer.
Intelligente bygningsstyringssystemer (BMS) integrerer kontrol af belysning, HVAC, sikkerhed, adgangskontrol og andre bygningsfunktioner i én samlet platform. Disse systemer kræver både traditionelle elektriske installationer og avanceret netværksinfrastruktur. Elektrikeren må forstå både de fysiske forbindelser (kabler, kontakter, sensorer) og de digitale aspekter (netværkskonfiguration, programmeringsgrænseflader, systemintegration). I større bygninger kan dette involvere komplekse industrielle kontrolsystemer som SCADA eller PLC-baserede løsninger, der tidligere primært var forbeholdt industrielle miljøer.
Internet of Things (IoT) transformerer almindelige elektriske komponenter til forbundne, intelligente enheder. Fra lyspærer og termostater til industrielt udstyr og infrastrukturkomponenter – stadig flere enheder inkorporerer sensorer, mikroprocessorer og netværksforbindelser. For elektrikeren betyder dette, at grundlæggende netværksviden og forståelse for IoT-protokoller og -sikkerhed bliver nødvendige kompetencer. Installation er ikke længere afsluttet, når strømmen er tilsluttet – enheder skal også konfigureres, forbindes til netværk og integreres med andre systemer.
Avancerede sikkerhedssystemer bliver stadig mere integrerede med bygningers øvrige elektriske og digitale infrastruktur. Dette omfatter adgangskontrol, videoovervågning, brandalarm- og slukningssystemer, og perimetersikring. Disse systemer kombinerer traditionelle elektriske komponenter med avancerede sensorer, datanetværk og analyseværktøjer. Elektrikeren kan spille en central rolle i installation og integration af disse systemer, men det kræver specialiseret viden om både de elektriske aspekter og de digitale kontrolsystemer.
Digital projektering og dokumentation bliver standard i større byggeprojekter gennem Building Information Modeling (BIM) og lignende teknologier. Elektrikere må kunne navigere i 3D-modeller, bidrage til digitale projekteringsprocesser, og dokumentere deres arbejde digitalt. Dette skift fra papirtegninger til digitale modeller kræver nye kompetencer inden for specialiseret software, datadeling og kollaborative arbejdsprocesser. Samtidig giver disse teknologier mulighed for bedre planlægning, fejlidentifikation og koordination med andre faggrupper.
Augmented reality (AR) og virtual reality (VR) vinder indpas som værktøjer i både projektering, installation og vedligeholdelse. Elektrikere kan bruge AR-briller til at visualisere skjulte installationer i vægge, følge interaktive installationsvejledninger, eller få fjernassistance fra specialister. I projekteringsfasen kan VR muliggøre virtual walkthroughs af elektriske installationer før de fysisk bygges. Disse teknologier kræver ikke bare teknisk forståelse for udstyret, men også nye arbejdsmetoder, der integrerer digital og fysisk realitet.
Nye kompetencekrav og arbejdsprocesser
De teknologiske og markedsmæssige forandringer driver en fundamental ændring i kompetencekravene til elektrikerfaget. Den traditionelle uddannelse med fokus på praktisk håndværk suppleres nu med et bredere spektrum af tekniske, digitale og tværfaglige kompetencer.
IT- og netværkskompetencer bliver en kernedel af elektrikerens værktøjskasse. Dette omfatter grundlæggende netværksforståelse (IP-adressering, routing, firewalls), protokolkendskab (TCP/IP, MQTT, BACnet, KNX), og indsigt i cybersikkerhed. I takt med at stadig flere elektriske systemer forbindes til netværk, bliver disse kompetencer ikke blot en specialisering, men en nødvendig del af fagets fundament. Elektrikere må kunne diagnosticere og løse problemer, der kan have rod i både elektriske fejl og netværksproblemer.
Programmeringsforståelse bliver relevant for mange elektrikere, særligt dem der arbejder med avancerede styringssystemer. Dette omfatter ikke nødvendigvis dybdegående kodningsfærdigheder, men snarere evnen til at konfigurere styringssystemer gennem grafiske interfaces, tilpasse standardløsninger til specifikke behov, og forstå den grundlæggende logik i programmering. For specialiserede elektrikere kan dybere programmeringskompetencer inden for PLC-programmering, scriptsprog eller appudvikling blive værdifulde differentierende kompetencer.
Systemintegrationsevner bliver afgørende, efterhånden som grænsen mellem forskellige tekniske systemer udviskes. Fremtidens elektriker må forstå, hvordan elektriske systemer interagerer med VVS, ventilation, sikkerhed, og IT-infrastruktur. Dette kræver ikke bare teknisk forståelse for de forskellige systemer, men også evnen til at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrænser. Elektrikeren bliver ofte en nøgleperson i at sikre, at forskellige systemer arbejder harmonisk sammen i moderne bygninger og anlæg.
Datahåndtering og -analyse bliver relevante kompetencer i takt med, at elektriske installationer genererer stadig mere data. Moderne bygninger og industrielle anlæg er udstyret med utallige sensorer, der konstant producerer information om energiforbrug, driftstilstand, miljøfaktorer og brugsmønstre. Elektrikeren kan spille en rolle i installation og vedligeholdelse af disse sensorsystemer, samt i grundlæggende analyse og visualisering af data for at identificere mønstre, optimeringsmuligheder eller begyndende fejltilstande.
Kundevejledning og -kommunikation får øget betydning, efterhånden som elektriske systemer bliver mere komplekse og valget af løsninger får større konsekvenser for både økonomi og bæredygtighed. Elektrikeren bliver mere end en installatør – også en rådgiver, der kan forklare muligheder, konsekvenser og tekniske detaljer i et sprog, kunden forstår. Dette kræver ikke bare teknisk ekspertise, men også kommunikationsevner, forretningsforståelse og evnen til at balancere kundens behov med tekniske muligheder og begrænsninger.
Livslang læring bliver et definerende aspekt af elektrikerfaget. Den hastige teknologiske udvikling betyder, at grunduddannelsen blot er begyndelsen på en kontinuerlig læringsrejse. Fremtidens elektriker må konstant opdatere sine kompetencer gennem formelle efteruddannelser, leverandørkurser, online læringsressourcer og erfaringsudveksling med kolleger. Evnen til selvstændigt at tilegne sig ny viden og tilpasse sig ændrede teknologier og arbejdsprocesser bliver måske den mest værdifulde kompetence.
Elektrikeren som specialiseret generalist
Det udvidede kompetencefelt skaber et tilsyneladende paradoks: Elektrikeren skal både være generalist med bred forståelse for mange forskellige teknologier og systemer, og samtidig specialisere sig for at kunne levere ekspertise inden for specifikke områder. Denne balance mellem bredde og dybde definerer fremtidens elektriker.
Specialiseringsområder bliver stadig mere diverse, og mange elektrikere vil fokusere deres karriere inden for specifikke nicher. Dette kan omfatte vedvarende energi (solceller, batterisystemer), elbilsopladning, bygningsautomation, industrielle styringssystemer, datacentre, sikkerhedssystemer, eller intelligente boliginstallationer. Hver af disse specialiseringer kræver dybdegående viden og erfaring, og kan repræsentere en lukrativ karrierevej for elektrikere, der ønsker at differentiere sig i markedet.
Kerneekspertise i traditionelt elarbejde forbliver dog fundamentet for alle disse specialiseringer. Sikker installation, fejlfinding og vedligeholdelse af grundlæggende elektriske systemer er fortsat hjørnestenen i faget. Selv de mest avancerede digitale systemer afhænger af korrekt udførte elektriske installationer, og forståelsen for grundlæggende elektriske principper forbliver afgørende for at kunne diagnosticere og løse problemer, selv når disse har digitale komponenter.
Tværfaglige teams bliver mere almindelige i komplekse projekter, hvor elektrikere arbejder side om side med VVS-installatører, IT-specialister, maskiningeniører og andre faggrupper. Dette kræver ikke bare teknisk forståelse for grænsefladerne mellem disse fag, men også samarbejdsevner og forståelse for projektstyringsprocesser. Elektrikeren må kunne kommunikere effektivt om tekniske detaljer med andre faggrupper og bidrage konstruktivt til integrerede løsninger.
Fleksible karriereveje bliver mere tilgængelige, efterhånden som fagets kompetencefelt udvides. Elektrikeren kan bevæge sig fra traditionelt installationsarbejde til mere specialiserede roller inden for projektering, programmering, energioptimering, eller teknisk salg. Den solide tekniske forståelse, kombineret med praktisk erfaring fra felten, giver elektrikeren en værdifuld kombination af teoretisk og anvendt viden, der kan være nyttig i mange forskellige roller i den tekniske sektor.
Entreprenørskab og innovation finder også vej ind i elektrikerfaget. Nye teknologier og markedsbehov skaber muligheder for elektrikere, der kan identificere nicher og udvikle specialiserede servicekoncepter eller produkter. Dette kan omfatte alt fra skræddersyede smarthome-løsninger til specialiserede energioptimeringssystemer for specifikke brancher. Den tekniske baggrund kombineret med førstehåndserfaring fra kundekontakt giver elektrikeren et unikt perspektiv på markedsudfordringer og -muligheder.
Uddannelse og opkvalificering for fremtidens elektriker
Uddannelsessystemet for elektrikere gennemgår en transformation for at imødekomme de nye kompetencekrav. Fra grunduddannelse til efteruddannelse og uformel læring – hele økosystemet tilpasser sig for at understøtte udviklingen af fremtidens elektrikertalent.
Grunduddannelsen moderniseres med øget vægt på digitale kompetencer, bæredygtige teknologier og tværfaglig forståelse. Traditionelle fag som installationsteknik, fejlfinding og sikkerhedsregler suppleres med nye emner som netværksteknologi, programmering, bygningsautomation og vedvarende energisystemer. Uddannelsen må balancere mellem at fastholde den solide håndværksmæssige base, der har defineret faget i generationer, og samtidig integrere de nye kompetenceområder, der bliver stadig vigtigere.
Specialiserede efteruddannelser bliver essentielle for at elektrikere kan holde trit med den teknologiske udvikling. Formelle kurser og certificeringer inden for områder som KNX (intelligent bygningsstyring), solcelleinstallation, elbilsopladning, eller industriel automation bliver vigtige karrierebyggestene. Disse efteruddannelser kan være udviklet af uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer eller teknologileverandører, og giver elektrikeren mulighed for at dokumentere specialistkompetencer inden for specifikke områder.
Leverandørkurser og -certificeringer spiller en voksende rolle i opkvalificeringen. Producenter af avancerede elektriske og digitale systemer tilbyder ofte specialiseret træning i installation, konfiguration og fejlfinding på deres specifikke produkter. Disse kurser kan give elektrikeren værdifulde kompetencer, der er direkte anvendelige i markedet, og som kan være et konkurrenceparameter i forhold til kunder, der ønsker installatører med dokumenteret ekspertise i specifikke teknologier.
Digitale læringsressourcer og online fællesskaber giver elektrikere nye muligheder for kontinuerlig læring og problemløsning. Fra videoguides og webinarer til faglige fora og sociale mediegrupper – internettet tilbyder et væld af ressourcer for den selvlærende elektriker. Disse uformelle læringskanaler kan være særligt værdifulde for hurtig opdatering om nye teknologier, deling af praktiske erfaringer, eller løsning af specifikke tekniske udfordringer gennem kollektiv intelligens.
Mentorordninger og praksisfællesskaber forbliver vigtige for overførsel af tavs viden og praktiske færdigheder. Selv med den digitale transformation af faget er der aspekter af elektrikerarbejdet, der bedst læres gennem praktisk erfaring under vejledning af erfarne fagfolk. Strukturerede mentorprogrammer, sidemandsoplæring og faglige netværk giver mulighed for denne form for erfaringsbaseret læring, der supplerer den formelle uddannelse.
Tværfaglige læringserfaringer bliver mere værdifulde, efterhånden som grænserne mellem traditionelle fagområder udviskes. Elektrikere kan have gavn af at deltage i kurser eller projekter sammen med professionelle fra tilgrænsende fagområder som VVS, ventilation, IT, eller automatisering. Denne type tværfaglig læring giver ikke bare teknisk indsigt i grænsefladerne mellem forskellige systemer, men også forståelse for andre fags arbejdsprocesser, terminologi og prioriteter.
Teknologiske trends der former fremtidens elektriker
Flere fremspirende teknologier vil sandsynligvis have betydelig indflydelse på elektrikerfaget i de kommende år, og skabe både nye muligheder og udfordringer for fagfolk i branchen.
AI og maskinlæring finder vej ind i elektriske systemer, fra intelligente bygningsstyringssystemer, der lærer beboernes præferencer og optimerer energiforbrug, til prædiktive vedligeholdelsessystemer, der kan forudsige fejl før de opstår. For elektrikeren betyder dette et behov for grundlæggende forståelse for, hvordan AI-systemer fungerer, hvordan de konfigureres og trænes, og hvordan man fortolker og handler på deres output. Det betyder også installation og vedligeholdelse af den sensorinfrastruktur, der leverer data til disse systemer.
5G og avancerede trådløse teknologier vil ændre måden, elektriske enheder kommunikerer på. Med ultralav latenstid, høj båndbredde og mulighed for at tilslutte mange flere enheder per arealenhed, åbner 5G for nye anvendelser inden for industriel automation, bygningsstyring, og smart city-infrastruktur. Elektrikeren må forstå disse teknologiers muligheder og begrænsninger, og hvordan de interagerer med traditionelle kablede netværk og elektriske systemer.
Edge computing flytter databehandling tættere på, hvor data genereres, i stedet for at sende alt til centrale datacentre eller cloud-tjenester. Dette er særligt relevant for tidskritiske anvendelser som industriel styring eller sikkerhedssystemer. For elektrikeren betyder dette installation og vedligeholdelse af lokale computerenheder og deres strømforsyning, køling og netværksforbindelser, samt integration med de sensorer og aktuatorer, der udgør det fysiske interface til den virkelige verden.
Digital tvilling-teknologi – digitale repræsentationer af fysiske systemer – bliver stadig mere udbredt i bygninger og industrielle anlæg. Disse virtuelle modeller kan bruges til simulering, optimering, fejlfinding og træning. Elektrikeren kan bidrage til at skabe og vedligeholde disse digitale tvillinger gennem installation af sensorer, der indsamler realtidsdata fra det fysiske system, og gennem præcis dokumentation af elektriske installationer, der kan inkorporeres i den digitale model.
Mikro-grid og decentral energiproduktion vinder frem, hvor bygninger, kvarterer eller industrielle anlæg kan fungere delvist eller helt uafhængigt af det centrale elnet. Dette involverer integration af lokale energikilder som solceller eller vindturbiner, batterisystemer, intelligent styring, og kommunikation med det bredere energimarked. Elektrikeren spiller en central rolle i installation og vedligeholdelse af disse komplekse energisystemer, der kræver ekspertise i både traditionel elkraft og avanceret styring og kommunikation.
Robotteknologi og automatisering finder vej ind i selve elektrikerarbejdet, med robotter, der kan udføre repetitive eller farlige opgaver. Dette kan omfatte inspektionsdroner, der undersøger højspændingsinstallationer, eller montagerobotter, der installerer standardiserede komponenter. Frem for at erstatte elektrikeren komplementerer disse teknologier menneskelig ekspertise, og muliggør fokus på mere komplekse opgaver, der kræver kreativ problemløsning, kundeforståelse, og systemtænkning.
Arbejdsmarkedet for fremtidens elektriker
Elektrikerens ændrede rolle og kompetenceprofil påvirker også arbejdsmarkedets struktur, ansættelsesformer og karrieremuligheder inden for faget.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft præger allerede branchen i mange lande, og kan forventes at intensiveres i takt med den teknologiske udvikling og øget efterspørgsel fra den grønne omstilling. Dette skaber gunstige arbejdsmarkedsforhold for elektrikere, særligt dem med specialiserede kompetencer inden for områder med høj efterspørgsel. Lønninger og arbejdsvilkår forbedres typisk i et sådant marked, og elektrikere får større fleksibilitet i valg af arbejdsgiver, arbejdssted, og specialisering.
Nye virksomhedstyper og forretningsmodeller vokser frem for at møde ændrede markedsbehov. Traditionelle el-installatørvirksomheder udvider deres services til at omfatte systemintegration, energirådgivning, eller specialiserede nicher som smarthome-installation. Samtidig ser vi fremvækst af nye hybridvirksomheder, der kombinerer elektrikerekspertise med IT-services, energirådgivning, eller facility management. Dette skaber nye karrieremuligheder for elektrikere, der kan operere i krydsfeltet mellem traditionelt elarbejde og nye teknologiske områder.
Gig-økonomi og freelance-arbejde vinder indpas, hvor elektrikere kan vælge at arbejde som selvstændige specialister på projektbasis. Digitale platforme, der forbinder fagfolk med kunder eller projekter, gør denne arbejdsform mere tilgængelig, særligt for elektrikere med eftertragtede specialistkompetencer. Denne fleksibilitet kan være attraktiv for nogle, men bringer også udfordringer i form af indkomstsikkerhed, kompetenceudvikling, og arbejdsmiljøansvar.
Internationalisering af arbejdsmarkedet bliver mere relevant, efterhånden som standarder og teknologier bliver mere globale. Elektrikere med specialistkompetencer kan finde muligheder for at arbejde internationalt, enten gennem udstationering fra danske virksomheder, eller direkte ansættelse i internationale projekter eller virksomheder. Dette kræver ikke bare tekniske kompetencer, men også sproglige og kulturelle færdigheder, samt forståelse for internationale standarder og reguleringer.
Partnerskaber med teknologileverandører bliver en vigtigere del af mange el-installatørvirksomheders forretningsmodel. Certificering som officiel installatør eller integrator for specifikke mærker eller teknologier kan give adgang til projekter, træning, og teknisk support. For elektrikeren betyder dette behov for at mestre specifikke produkter og systemer, men også muligheden for at blive del af et større økosystem af teknologipartnere og kunder.
Fastholdelse af ældre medarbejdere bliver en vigtig strategi i et marked med mangel på arbejdskraft. Mens den teknologiske udvikling kan være udfordrende for nogle ældre elektrikere, repræsenterer deres omfattende erfaring med traditionelt elarbejde, fejlfinding, og kundehåndtering en værdifuld ressource, der kan komplettere yngre kollegers digitale kompetencer. Mentorordninger, delvis pension, og andre fleksible arbejdsarrangementer kan hjælpe med at fastholde denne erfaring i branchen.
Fremtidens elektriker – den uundværlige teknikansvarlige i det digitale samfund
I et samfund, der bliver stadig mere afhængigt af elektricitet og digitale systemer, er elektrikeren mere uundværlig end nogensinde. Fra den grønne omstillings elektrificering af transport og opvarmning til digitaliseringen af bygninger og infrastruktur – elektrikeren står i centrum af nogle af vores tids mest betydningsfulde transformationer.
Elektrikerfagets transformation afspejler bredere samfundstrends og teknologiske udviklinger. Specialisering kombineres med tværfaglighed, håndværksmæssig ekspertise med digital forståelse, og traditionelle kompetencer med kontinuerlig innovation. Denne evolution er ikke uden udfordringer, både for den enkelte elektriker, for uddannelsessystemet, og for branchen som helhed. Men den skaber også enestående muligheder for faglig udvikling, karrierefremskridt, og meningsfuldt arbejde med direkte indvirkning på samfundets mest presserende udfordringer.
For den individuelle elektriker repræsenterer denne transformation en invitation til livslang læring og professionel fornyelse. Det er en chance for at kombinere håndværkets stolthed og nøjagtighed med teknologiens nyeste muligheder. Det er en karrierevej, der kan være lige så varieret og udviklende, som den enkelte ønsker – fra specialiseret faglig ekspertise til tværfaglig projektledelse, teknisk innovation, eller entreprenørskab.
For samfundet repræsenterer den moderne elektriker en afgørende ressource i indsatsen for at skabe et mere bæredygtigt, effektivt og sikkert samfund. Som de fagfolk, der implementerer nye energiteknologier, intelligente bygningssystemer, og digital infrastruktur, er elektrikere ikke bare passive installatører, men aktive medskabere af fremtidens elektriske og digitale landskab.
Elektrikerfaget har gennem sin historie altid tilpasset sig teknologiske nyskabelser, fra overgangen til vekselstrøm i begyndelsen af det 20. århundrede til introduktionen af elektronik og computerteknologi i slutningen. Den nuværende transformation er måske den mest omfattende og hastige hidtil, men fagets kernestyrke – evnen til at forstå, installere og vedligeholde systemerne, der leverer den elektricitet og forbindelse, som samfundet afhænger af – forbliver lige så relevant som altid. I denne forstand er fremtidens elektriker på én gang noget helt nyt og en fortsættelse af en stolt fagtradition, der har formet vores moderne verden i mere end et århundrede.