Efterskoleophold er utrolig populært i Danmark, og dét er der en grund til. Mange har succesoplevelser, hvor de udvikler deres evner, enten i specialiserede fag eller takket være hjælp til de mere almindelige. Desuden er efterskolen for de fleste et sted, hvor de lærer sig selv bedre at kende, og hvor de kan få mere selvtillid og bedre sociale kompetencer.
Her kan du læse om nogle af de mere specialiserede linjefag, der er mulige på forskellige efterskoler rundtom i landet.
Madlavning og konditori
Ikke alt behøver at blive gjort med en karriere i mente, og linjefag som gastronomi kan gavne dit barn uanset hvad. Det er aldrig spild at lære, hvordan man bliver bedre til at lave mad, og det er en evne, der vil komme dem til gode i fremtiden.
For den unge, der vil lære at lave mad eller vil kunne bage utrolige kager, er der mulighed for at finde en konditorefterskole. Her vil de lære om bagning, kagedekorering og madlavning, og de vil komme hjem med unikke evner, der vil gavne dem fremover.
Selvom dit barn ikke drømmer om at stå i køkkenet resten af deres liv, vil et år på gastronomi- eller konditorefterskole blive en uforglemmelig og lærerig oplevelse for dem.
Husholdning
Husholdningsefterskoler er mere kendte end efterskoler, der specialiserer sig i madlavning. En husholdningsefterskole kan være særlig god for unge, der ikke hjemmefra har lært eller haft mulighed for at lære, hvordan man styrer en husholdning.
Husholdningsefterskole er mere end bare vasketøj og rengøring – her kan dit barn også lære at styre et husholdningsbudget og få styr på økonomi. Selvom efterskole skal være en sjov oplevelse, er det også en god måde at give dit barn disciplin og en ansvarsfølelse, så de er klar til at tackle verden.
Rollespil
Rollespilsefterskoler er ikke så kendte, men de bliver mere og mere udbredt – om ikke andet, så som linjefag på andre efterskoler. Rollespil er især de sidste ti år vokset i popularitet til det punkt, hvor det er blevet mere mainstream, og derfor er der større efterspørgsel efter det nu.
Der findes flere typer af rollespil, og på en specialiseret efterskole vil det både give bedre sociale kompetencer og en øget evne til at planlægge.
Der er mange fordele ved at spille rollespil, og det kan stadig være svært for børn og unge at finde nogen, der deler deres interesse. Det kan en efterskole rette op på.